I skal nu besvare de 10 opgaver, der står som kommentarer til dette opslag - meningen
er, at alle her skal nå at besvare alle 10 opgaver. Dette har I en lektion i
dag til, og I har sørme også de tre lektioner i morgen til det.
Fordelen ved 10 forskellige opgaver er, at det så ikke
er så uoverskueligt – at man kan koncentrere sig om én delopgave, før man går
videre til den næste.
Mange af pointerne i analysen har vi
måske allerede fået frem i chatten – men når I skal besvare spørgsmålene her,
skal jeres tolkninger jo understøttes af tekststeder, citater, der viser det I
vil have frem. Skriv endelig citaterne ned i forbindelse med jeres påstande =
jeres analyser. Så det vigtigste her er måske i ligeså høj grad nærlæsningen af
teksten – den måde I bruger teksten på til at dokumentere jeres iagttagelser.
Jeg vil opfordre jer til IKKE at kigge hinandens
indlæg igennem – bare skriv jeres egne svar. Vi HAR nu været igennem den
proces, hvor vi inspirerer hinanden, får åbnet op for forståelsen af romanen –
nu handler det om at få formidlet jeres egen forståelse af romanen samt ikke
mindst bruge en nærlæsning til at dokumentere denne forståelse/fortolkning.
Find relevante oplysninger om forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletSelvlært – ingen litterær uddannelse. Mette Thomsen kredser ofte om emner som selvdistance og mediernes fremstilling af det perfekte menneske, med en direkte skrivestil og en snert af ironi.
Sletmette Thomsen er født i 1970 og måske kan det være at det er sådan hun ser unge piger der ca er i 20'erne som hende selv i 90'erne. som gerne vil ligne barbie dukker.
SletMette Thomsen har altid været glad for at tegne hun har gået på London Cartoon Center, og derefter tog hun jura på Københavns universitet, hvor hun gik i 2 år, men besluttede sig så for at fortsætte tegne videre. Hun har blandt andet også udgivet bøgerne "En superhelt arkendelser" i 1994
SletNavn: Mette Thomsen
SletFødt: d. 26. februar 1970 i Humlebæk
Stilling: Dansk forfatter
Bag bogen plastic: Mette fik sin inspiration til bogen, da hun begyndte at studere psykologi på universitetet. Hvor hun samme år fik udgivet som anden roman Plastic i 1995.
Mette thomsen, en frodig kvinde, født i Humlebæk d. 26 Feb 1970. Hun har studeret psykologi på københavns universitet, samme år som hun udgav plastic.
Slet(denne kommenter er rettet og godkendt af Simon)
Mette Thomsen blev født d. 26. februar 1970 i Humlebæk.Hun blev student fra N. Zahles Gymnasieskole i København. I 1995 begyndte hun med at studere psykologi i KBH universitet og det var også der hvor hun udsendt "Plastic" .
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletHun gik på tegneserieskole i The London Cartoon Center og Københavns Universitets jurastudium, hun har også studeret psykologi.
SletHun er selvlært og har ingen uddannelse fra litterære studier.
Mette Thomsen (født den 26. februar 1970 i Humlebæk) er en dansk forfatter. Hun blev student fra N. Zahles Gymnasieskole i København hvorfra hun tog en klassisk-sproglig studentereksamen i 1989. Hun har både som barn og ung tegnet og fortalt mange historie og i foråret og sommeren 1991 gik hun på tegneserieskole på The London Cartoon Center (1991) og Københavns Universitets jurastudium. Efter to år på jurastudiet gik hun dog tilbage til tegneserieverdenen og påbegyndte forfattergerningen. Hun videruddannede sig i 1993-94 som tegner på tegneserieværkstedet Fort Kox på Vesterbro i København.
SletHun er kendt for at skrive noveller og essays, men hun har også udgivet bøgerne Af en superhelts bekendelser (1994) og Plastic (1995).
I 1995 begyndte hun at studere psykologi på Københavns universitet og samme år udsendte hun romanen "Plastic", der fik stor opmærksomhed i medierne og solgte mere end 9.000 eksemplarer. I 1997 modtog Mette Thomsen sit andet legat fra Statens Kunstfond (40.000 kr.).
Mette Thomsen er en meget atypisk forfatter, hun er selvlært og har ingen uddannelse fra litterære studier. I hendes historier ses tydeligt en facination af tegneserie universet, og både i hendes debutroman "Af en superhelts bekendelser" og i hendes anden roman "Plastic" ses tydeligt inspirationen fra tegneseriernes univers. Bogen Plastic er samtidigt en ironisering af samtidens fokus på den perfekte krop. Denne postmodernistiske novelle viser hvad det øgede fokus kan resultere i. I gymnasietiden fandt Mette på historier til tegneserier, som hun fik andre til at tegne for sig. I sine romaner kredser Mette Thomsen ofte om emner som selvdistance og mediernes fremstilling af det perfekte menneske, og med sin direkte skrivestil og en snert af ironi har Mette Thomsen skrevet sig frem.
Mette Thomsen er født 26 Februar 1970.
SletHun startede med at gå på tegneserieskole på The London Center i 1991.
Hun gik også på Københavns Universitet Jurastudium, men valgte at gå igang med tegneserie verden istedet, og begyndte også som forfatter.
Hun er mest kendt for at skrive essays og noveller, men har også skrevet romaner som fx Plastic (1995).
I 1995 begyndte hun at studere psykologi, og derefter skrev hun romanen Plastic som solgte mere end 9.000 eksemplarer.
Hun er en atypisk forfatter og er selvlært fordi hun har ingen uddannelse inden for det litterære.
Mette Thomsen (født den 26. februar 1970 i Humlebæk) er en dansk forfatter. Hun er kendt for at skrive noveller og essays, men hun har også udgivet bøgerne Af en superhelts bekendelser (1994) og Plastic (1995).
Slet”Plastic” er skrevet af forfatteren Mette Thomsen, og blev udgivet i 1995, kort efter at være begyndt på at studere psykologi på Københavns universitet. Hendes interesse inden for psykologi, kan tydeligt ses i hendes noveller og romaner, som f.eks. ”Plastic”, hvor der er stærke træk inden for psykologi – man får indblik på en forstyrret Mona.
SletNoget specielt ved Mette Thomsen er, at hun ikke en uddannelse inden for litteratur, men er selvlært. Hun har et tæt forhold til tegneserier, som hun begyndte at lave historie til i en tidlig alder, hvilke også burde kunne ses inden for nogle af novellerne og romanerne, som hun har skrevet.
Mette Thomsen er 43år. Hun har studeret jura men droppet det igen efter 2 år. Hun er uddannet tegner og har studeret psykologi. Hun er kendt for at skrive noveller og essays. Hun er meget atypisk da hun er selvlært og har ikke studeret litterære studier.
SletMette Thomsen er en dansk forfatter, født d. 26 februar 1970. Hun er en dansk forfatter, men har hverken fået uddannelse eller kurser deri. Hendes debutroman "Af en superhelts bekendelser" udkom i 1994. Hun begyndte at studere psykologi i 1995, og samme år udkom "Plastic", der fik stor medie omtagelse og solgte over 9000 eksemplarer.
SletMette Thomsen er født den 26 februar i 1970. hun er en dansk forfatterinder. hun har skrevet en række romaner og essays . hendes første debutroman er af en superhelts bekendelser. hun har læst psykologi og jura. hun er uddannet i tegneserieværkstedet.
SletMette Thomsen er født i 1970.
Slethun er selvlært forfatter, og i 1991 gik hun på tegneserieskole på The London Cartoon Center og sener viddruedannede sig i 1993-94 som tegner på tegneserieværkstedet Fort Kox.
I 1995 begyndte hun at studere psykologi og selv samme år udgave hun bogen Plastic
Mete Thomsen blev født den 26. februar 1970 i Humlebæk. Hun selvlært forfatter, da hun ikke har været på universitet eller forfatterskole. Mette Thomsen startede med at skrive historier til tegneserier på "The London Cartoon Center" i 1991. Derefter læste hun jura to år, men hun kom tilbage til tegneserierne, denne gang hos "Fox Kox" i Købehavn. I 1994 udgav hun "En Superhelts Bekendelser", og i 1995 udgav hun "Plastic".
SletMette Thomsen blev født den 26. februar 1970. Hun blev færdig fra N. Zahles Gymnasieskole i København hvorfra hun tog en klassisk-sproglig studentereksamen i 1989.
SletHun er kendt for at skrive noveller og essays, dog har hun også lavet bøgerne Af en superhelts bekendelser (1994) og Plastic (1995).
I 1995 studerede hun psykologi på Københavns universitet, samme år udsendte hun romanen "Plastic", der fik stor opmærksomhed.
Mette Thomsen er en meget atypisk forfatter, hun er selvlært og har ingen uddannelse fra litterære studier.
Mette T er født 1970, har været på tegneserieskole i London, hvor efter hun tog to år i København på jurastudiet, men tog tilbage til London for at gøre tegneserieskolen færdig. Hun er en atypisk forfatter ide hun er en autodidakt forfatter, og får stor anerkendelse for hendes forfatterskab.
SletCecilie, Nel
Giv et kort resumé af romanens handling.
SvarSletMona stræber efter at være perfekt. Hun arbejder i en videoshop, og gemmer sine kolde kontanter i en cornflakes æske.
SletMona søger at opnå det perfekte liv og udseende ved hjælp af plasticoperationer. Hun møder sin diametrale modsætning Vera, der gør hende frustreret ved at være hendes ''menneskelige'' halvdel. Ender med ægte lykke, uden "det perfekte".
SletMona er en pige med lavt selvværd, og vil gerne have det perfekte liv med det perfekte udseende. Hun får derfor adskillige plastik operationer.
SletHun drømmer om at blive ''opdaget'' af offentligheden, når hendes udseende er perfekt.
Romanen handler om en ung pige ved navn Mona Hansen. Hun er dybt besat af overfladen og tanken om det perfekte, virkelighedsfjern og tager afstand fra sine mest menneskelige følelser. Hun er kraftigt påvirket af det medieskabte billede på det gode, perfekte liv, og hun stræber sygeligt efter dette.
SletHun laver om på sit udseende, fylder sit liv med alle typer plastic - plasticposer, plasticlegetøj og plasticoperationer. Hvordan ting føles er hende uvigtigt; det er det fejlfri, ydre billede, hun stræber efter. Hun lever for højdepunkterne.
Dog manifesterer hendes menneskelige side og -følelser sig i form af naboen Vera. Mona prøver at flygte og gemme sig, men ender med at konfrontere hende - og slår hende ihjel.
Bogen ender med, at Mona har fået det hvide snit og lever som posedame på 15. år. Omsider er hun lykkelig.
Romanen handler om Mona som vil have et perfekt liv ligesom barbie og ken. monas mål er at være perfekt . at have et perfekt krop ligesom barbie . I romanen Mona tjener penge fra et sort arbejdet , men bagefter blive det offenlig , fordi hun skal låne penge fra banken for at færdiggøre hendes plasticoperation. Hun har ingen rigtig venner. hun er indblandet i Veras mord, som er hendes nabo. når politi kommer for at undersøge veras mord . de får en mistanke på Mona , og til sidst mona bliver anhold og færdig i en sykiatrisk afdelinger.
SletDen handler om Mona og hendes kamp for en perfekt verden. En kamp for at blive opdaget og lagt mærke til. For at opnå det perfekte ydre og den perfekte overflade.
SletDen handler om at troen på ”hvis bare”, så lykkedes det hele.
På et tidspunkt i bogens første halvdel er hun på en bar, hvor hun tænker, at hun ikke rigtig passer ind, selvom hun har det samme sorte tøj på som resten af menneskerne. Men så tænker hun ”det ændre sig snart, bare vent”.
Mona gennemgår en total forvandling af hendes krop ved hjælp af en plastikkirurg.
Romanen ender med at hendes tvangstanker har gjort hende skør.
Mette T er født 1970, har været på tegneserieskole i London, hvor efter hun tog to år i København på jurastudiet, men tog tilbage til London for at gøre tegneserieskolen færdig. Hun er en atypisk forfatter ide hun er en autodidakt forfatter, og får stor anerkendelse for hendes forfatterskab.
SletCecilie og Nel
Mona er en kvinde der stræber efter at være perfekt. Perfekt uden på. Mona sparre sammen af sine sort tjente penge til plastisk operationer. Operationer der skal forbedre Monas liv og gøre hende til den Mona hun i virkeligheden er. Det vigtigste for Mona er hvad hun signalerer til omverden. Gennem Monas rejse til det perfekte ydre, møder Mona modstand. Hendes totalte modsætning, det virkelige menneske. Modstand hun kun kan løse, ved at fjerne problemet helt, for intet skal stå imod at Mona kan blive den perfekte Barbie, hun altid har ønsket sig.
SletMona bliver i sidste ende en lykkelig men meget forvirret posedame.
Gør rede for romanens tidsforhold.
SvarSletden er fra 90'erne og omhandler en pige der hedder mona vi følger hende i hele historien men der er en masse tidsspring. jeg vil mene at handlingen strækker sig over 1-2 år men altså set fra min synsvinkel er det en meget forvirrende roman med en masse spring i ( tid og sted ).
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletDen er fra 1995. Romanen stækker sig over mere end 15 år.
SletPlastic er fra 1995 og strækker sig over 15 år.
SletRomanen er et billede på 90`ernes, start fokus på plastikirurgi. Den strækker sig over en periode på 17 år, grundet at hun lever som posedame 15 år efter hovedhistorien, og det at hun fik sit arbejde 2 år før historiens begyndelse. Men selve Hovedhandlingen strækker sig over cirka et år.
SletDen fortalte tid er gennem kapitel 1-5, over et par måneder. Det er svært at præcisere det, da historien udfolder sig med små spring rundt omkring, hvor der kan ske et hop over en dag, weekend, uge eller måned. Til sidst i epilogen, bliver der nævnt på side 128, at det er 15 år siden at hun fik fornyet sin mødom. Ud fra det, så kan vi konkludere at hele handlingen (inklusiv epilogen), er mindst over 15 år, og formodentlig omkring 16 år.
SletFortælletiden er relativ kort, da historien er skrevet over ca. 122 sider. Det er stadigvæk et stort spring fra en novelle, som kan have en fortælletid på alt fra et par minutter, til et par timer. En roman kan dog have en meget længere fortælletid end hvad ”Plastic” har, så derfor vil jeg hellere ikke kunne vurdere den til at have en lang fortælletid.
Selve handlingen foregår ca mellem 1-2 år minus epilogen hvor der er gået 15 år siden hun fik syn mødomshinde tilbage. En grund til at Mette Thomsen netop har valgt at gøre det på denne måde er måske at bogen bliver tidløs og kan også sammenlignes med med 00'erne og start 10'erne
SletRomanen "Plastic" foregår i midt 90´erne. Den strækker sig over ca 16 år, i slutnigen på s.128 linje 25 kan man læse, at det er 15 år siden hun fik fornyet sin hymen. Handligen springer også i tid, fx efter hendes operation går der lige nogle dage som han ikke hører om, s. 79 linje 26.
SletRomanen er udgivet i 1995, og foregår i samtiden.
SletDen fortalte tid strækker sig over, hvis man ser bort fra epilogen, omkring et års tid. Dette er et skøn, da det ikke tydeligt bliver beskrevet. Inklusiv epilogen er det over 15 år.
Fortællertiden er kort, men der beskrives dybdegående enkelte hændelser.
Det står lidt uklart, præcis over hvor langt tid romanen strækker sig. Umiddelbart fremstår selve handlingen (minus epilogen) som et års tids begivenheder. Derudover, i epilogen, hører man, at der er gået 15 år.
SletSelve fortællertiden er ikke speciel lang for en roman, men der gås dog i dybden ved enkelte begivenheder i romanen.
Romanen er fra 90 erne . den strækker sig over ca 18 ar
SletHistorien strækker sig omkring 16 år,
SletHun lever hun som posedame i 15 år og men selve hovedhistorien strækker sig omkring 1 år, men den er meget svær at finde rundt i, da det er svært at skelne mellem, hvad der er virkeligt og hvad Mona fantaserer om.
Den er ca fra 90'erne, og strækker over et års tid, og med epilogen omkring 15 år. Den springer meget i tiden.
Slet(Rasmus og Simon)
Romanen er udgivet i 1995. Fortællertiden er ca. i samme tidsrum, for midt på side 45 fortæller Frank Dalgaard (sagsbehandler), at Mona "sidst var i arbejdstilbud i marts 93". Her får vi også at vide at Mona er under 25 år, men i epilogen får vi af vide at Mona er 36 år, samt at det er 15 år siden hun fik lavet plastik kirurgi. Så sleve historien foregår over en længere tids periode ca. 15-16 år.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletDen forgår over hendes liv fra hun er 21 år til 36 år. Det tidligste årstal der er nævnt er, da hun er på kommunen og sagsbehandlerne siger at sidst hun var ude og arbejde var i 1993.
SletRomanen er fra 1995. Romanen strækker sig over ca. et års tid.
SletGør rede for romanens lokaliteter.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletRasmus og Simon
SletSteder:
Nørrebro
caféen (med den runde bar i midten)
plastikkliniken
i sengen (ofte med fremmede mænd)
Foregår på Nørrebro, video shoppen, caféer, plastikklinken, i hendes lejlighed og i parken.
SletDen foregår i 90'erne.
Sleti det hele taget er det hovedsagligt i mona's leglighed på Nørrebro
men de forskellige steder er :
ved baren
hos plastic kirurgen
monas lejlighed
video butikken
oppe i kommunen med sagsbehandleren
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Slet”Plastic” har ikke alt for mange lokaliteter. Den foregår for det meste i ”Caféen”, hendes lejlighedskompleks, i ”Videoshoppen” eller hos hendes kirurg. Der er dog også andre mindre lokaliteter som bliver nævnt, eller kort besøgt: tandlægen, kommunen, et studio til hendes optagelse, i en kirke, et hospital, Østre Anlæg, og et herberg.
Sletlejlighed, videoshoppen, klinikken, plastickirurgen, kirken, Veras lejlghed.
SletMonas Lejlighed, Videoshoppen, Veras Lejlighed, Plastikkirurgen, Parken, Baren, Kirken, Tandlægen.
SletDet er ikke mange steder som hovedpersoner bevæger sig rundt på det års tid man følger hende. Man hører om hendes lejlighed, naboens lejlighed, videoshoppen hvor hun arbejder, kommunen hvor hun snakker med sin sagsbehandler, tandlægen, hospital, cafeen.
SletLokaliteter:
SletNørrebro s.15 og flere gange.
I Monas lejlighed s.48 og flere gange..
På cafeen med den runde bar s.10-11-12-13 og flere gange.
Hos plastikkirurgen s.39=>42 og flere gange.
Hos tandlægen s.21=>26 og flere gange.
I Videoshoppen(Monas arbejde) s.33-34-35 og flere gange.
Social forvaltningen(sagsbehandleren) s.44-45-46
I Veras lejlighed s.66-67
I stormagasinet (Illum) s.27-28-29
Studiet hvor Mona bliver optaget s.98-99-100
Kirken s.112-113-114
Domhuset s.117
Politistationen s.115-116
Hopitalet s.119-120-121
Østre anlæg s.124
Frelsens Hær s.129
De beskrevet lokaliteter som f.eks. Monas og Veras lejligheder er billige Nørrebro lejligheder, så de referer til en underklasse.
Ellers er alle de andre lokaliteter bundet op omkring Mona og hendes jagt på det perfekte. Dette ændres dog efter kirken.
Der er disse primære lokaliteter i romanen (dog bliver andre kortvarigt nævnt - kommunen, et studie til hendes optagelse, tandlægen, en kirke samt et herberg):
SletMonas lejlighed, Nørrebro: Hendes sparsomt møblerede, 'midlertidige' gemmested. Hun har ikke gjort noget ud af sin lejlighed, da hun konstant drømmer om at flytte derfra - lejligheden er bare et stop på vejen til det perfekte liv. Symboliserer Monas tomme personlighed.
Veras lejlighed, Nørrebro: Nabo til Mona. Den er fuldt møbleret - man kan mærke, at der bor et menneske derinde. En diametral modsætning til Monas. Symboliserer Veras naturlighed og livsgnist (Monas hengemte jeg).
Magnus' lejlighed, Østerbro: Sparsomt møbleret. Har samme indstilling til det overfladiske liv. Minder meget om Monas.
Videoshoppen: Stedet, hvor hun tjener sine penge sort (senere officielt ansat). Er der kun for at tjene penge til sine operationer. Arbejder næsten i døgndrift til sidst.
Baren:Stedet, hvor hun forsøger at få opmærksomhed næsten hver weekend. Hun leder efter den perfekte ægtemand, så de sammen kan fremstå fejlfri på overfladen sammen. Da hun har fået alle sine operationer, møder hun sin kæreste, Magnus, på denne bar.
Plastikkirurgen: Her får hun lavet alle sine operationer. Hun tilbringer en del tid her i romanen, og her kommer meget af hendes besættelse af det overfladiske især til syne.
Parken: Hendes hjem som posedamen. Hun bor på de varme riste, hvor hun samler på plasticposer. Fuldstændig modsat af hendes tidligere liv, men først her er hun lykkelig.
Miljøet i romanen er umiddelbart i underklassen, Mona er på kontanthjælp, og inaktivt arbejdssøgende. Ses bl.a. på s. 45-46, hvor hun er til møde med sagsbehandler, hvor hun aftaler arbejdstilbud, og på s. 82 hvor det nævnes at hun ikke er mødt op til aftalte arbejdstilbud.
SletDe fysiske lokaliteter i roman er følgende:
Vigtige steder:
Monas lejlighed, på ydre Nørrebro, og Veras lejlighed samme sted (naboer).
Cafeen med den runde bar, omkring Nørrebro.
Videoshoppen, Monas arbejdsplads.
Plastikkirurgisk klinik.
HC Ørsted-parken.
Mindre vigtige steder:
Illum, hvor Mona kaster op.
Kirke ved Mona og Magnus’ bryllup.
På et hotel, hvor hun vil ’’slippe væk’’ fra Vera for en kort stund.
I Monas lejlighed, I Veras lejlighed, i caffeen, i baren. hos plastickliniken, videoshoppen, parken etc
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletRomanen forgår på Nørrebro, meget af handlingen forgår enten i hendes lejlighed, på cafeen, i videoforretningen, hos plastikkirurgen og en lille smule i Veras lejlighed. Ellers forgår størstedelen af handlingen i hendes hoved.
SletSteder beskrevet i Romanen; i indre by, nærmere betegnet Nørrebro.
SletMonas lejlighed som ligger i udkanten, Videobutikken, Hos Plastikkurigen, Veras lejlighed, Kommunen, På Cafeen.
Mona beskriver sin lejlighed som et midlertidigt ståsted, hun drømmer om at flytte. Derfor har Mona ikke særligt mange møbler, og har ikke indrettet lejligheden særligt meget.
Miljøet er underklasse, hvilket kommer til syne da man høre at Monas indkomst består af kontanthjælp.
Gør rede for romanens komposition.
SvarSletRasmus og Simon
SletHistorien springer konstant i bogen, hvilket gør den endnu mere forvirrende.
Dog giver det et godt indblik i af hvad Mona vil med livet..altså være lavet af plastic
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletDen er opdelt i 5 kapitler og hvert kapitel starter ud med at fortælle om Barbie.
SletDen springer meget i tiden.
Bogen starter ”in medias res”, da vi kommer lige ind i historien, uden en videre introduktion til karaktererne/miljøet. Bogen er delt op i seks kapitler, inklusiv en epilog til sidst. Historien bliver fortalt kronologisk, med nogle få scener hvor der bliver refereret til tidligere i bogen, men handlingen sker ikke i flashback eller lignende. Noget gennemgående i romanen er, at i starten af hvert kapitel, er der en kort paragraph som handler om legetøjet "Barbie".
SletBogen er opdelt i 5 kapitler og en slutning til sidst. Kapitlerne starter med at fortælle om Barbie og Ken, da Mona altid har Barbie og Ken i tankerne. Romanen starter med in medias res.
SletBogen starter lige på og hårdt " in medias res" Den er delt op i 5 kapitler og en epilog.
SletRomanen starter "in medias res". Der er fem kapitler samt en epilog, og hvert kapitel starter med et afsnit omkring Barbie, Ken samt dertilhørende verden. Der er ikke som sådan flashbacks, men der bliver dog beskrevet forklaringer om tidligere hændelser - f.eks. er der en lang beskrivelse af hendes plasticpose mani, der fortæller om hendes generelle besættelse og tidligere forsøg på at få fat i 'de rigtige' poser.
SletBogen er inddelt i 5 kapitler og en epilog. Hvert kapitel starter med en scene fra hovedpersonens forestilling om Barbie og Kens liv. Historien er fortalt kronologisk, uden flashbacks, men dog med tilbagesyn på handlinger tidligere nævnt i bogen - f.eks.
SletRomanen starter ”in medias res”, der er ingen uddybelse af personer og deres baggrund i romanens begyndelse.
Plastic: Er opdelt i 5 kapitler og en Epilog.
SletDe 5 første kapitler starter med en kort snak om Barbie(legetøjet), dette er undladt i epilogen. Der kommer Barbie(legetøjet) fortællingen, inde i kapitlet. Alle kapitler springer direkte ind i historien (in medias res), efter barbie fortællingerne.
Herudover springer historien meget imellem den fortalte handling og Monas tanker. Dette gøres højst sandsynligt for at give et billede af Monas sindstilstand(se s.33-51-65 osv.)
Derudover er historien bygget op meget kronologisk, og springer direkte ind i handlingen efter Monas tankesekvenser. Dette kan være en ny lokalisation, eller samme lokalisation som før hendes tanker.
Romanen starter i "medias res" , og den er opdelt i 5 kapittler. i hver kapitler er der en inddelt som beskriver Barbie og kens liv.
SletDen er delt om i fem kapitler og en epilog.
SletDen er lidt forvirrende efter Vera bliver slået ihjel,
som skrevet før, er det svært at skelne mellem hvad der er virkeligt og hvad Mona fantaserer om.
For hvert kapitel starter den med et lille indblik i Barbie og Kens perfekte verden, hvorefter den så går over i Monas verden. Overgangen mellem disse to verdener bliver mindre og mindre.
SletRomanen er komponeret med 5 kapitler og en slutning, hver kapitel har et indlæg om barbie og ken også slutningen. Historien springer meget i tiden, og det gør det svært at følge med, men det er også fordi vi følger en meget forvirret person. Mona er jo sindsforvirret og da vi følger historien fra hendes synsvinkel, giver det en bedre forståelse til, hvorfor historien er så forvirrende.
SletRomanen starter i Medias res. Man bliver kastet direkte ind i den.
SletPlastisk er delt i 5 kapitler. Hvert kapitel starter med en lille fortælling om Barbie og Ken. Den lille fortælling symbolisere hvordan Mona ønsker at se sig selv, og er en kort fortælling om det kommende kapitel i Monas liv.
Giv en grundig karakteristik af romanens vigtigste personer ved hjælp af fx begreberne kontrastperson, parallelperson, udvikling, modsætning … (både direkte og indirekte personkarakteristik). Herunder skal romanen karakteriseres som psykologisk roman.
SvarSletEn karakteristik over de vigtigste personer i romanen:
SletMona: Hun er tynd, har sort pagehår, går i enkelt sort/hvidt/rødt tøj og bruger en del makeup. Hun har spiseforstyrrelse og motionerer meget, kaster mad op og lever af ikke-fast føde. Hun ændrer sit navn fra Hansen til Popcorn. Desuden ryger hun Malboro.
Hun er meget usikker og lever efter det medieskabte billede på det perfekte liv. Hun stræber sygeligt efter et fejlfrit ydre, og i jagten på dette mister hun indholdet i sin personlighed, så hun fremstår kold og tom. Hun er utrolig virkelighedsfjern og lever igennem romanen mere og mere i sin fiktive verden (i medierne, i Barbies verden, i et syntestisk fremtidsliv, etc.). Hun ændrer sit udseende via plasticoperationer i et forsøg på at leve op til mediernes skønheds idealer. Langsomt forvandler hun sig - både fysisk og psykisk - til hendes store forbillede: en tom, smuk Barbiedukke.
Hun ønsker et så simpelt liv som muligt, og derfor forstyrrer det hende, da Vera kommer ind i hendes liv som et symbol på hendes hengemte følelser. Hun får følelser for Vera, og hun hader hende for at have bragt dem frem fra deres skjul. Hun 'fjerner' problemet (myrder Vera) og husker det knap bagefter - det betyder intet for hende, fordi hendes følelser på daværende tidspunkt har været undertrykt så længe. Mordet er et symbol på Monas endelige afkaldelse på sine menneskelige sider og følelser. Hun er nu helt igennem plastic.
Hendes jagt efter det fejlfri har kostet hende sin mentale forstand.
Hun kan ikke påtage det ansvar, man forventer af et voksent individ, og hun ender også med at bede om det hvide snit. Afslutningsvis ender hun som en tomhjernet, lykkelig posedame.
Vera: Hun er buttet, har kommunefarvet hår, permanterede krøller, bruger briller, går kun med makeup i weekenderne og har almindeligt tøj på. Hun er levende, uperfekt og et billede på mennesket, som det nu engang er - præcis dét, Mona forsøger at være det stik modsatte af. Vera er den diametrale modsætning til Mona - studerer teologi, har venner, en fuldt møbleret lejlighed og alle de menneskelige følelser, Mona forsøger at undertrykke. Vera får vækket nogle af de følelser hos Mona, og denne hader hende for det.
Vera bliver forelsket i Mona og er bekymret for hende - hu spørger ind til hendes opkast og allergier, og mistænker hende for at lyve omkring det. En dag, da Vera er meget fuld, kommer hun hjem til Mona, og de ender med at kysse og gå i seng sammen. Da Mona senere afviser hende, viser Vera atter sin menneskelige side - hun græder.
Hun ændrer sit udseende, så hun kommer til at ligne Mona - sort hår, erstatter brillerne med kontaktlinser, mørkt modetøj, læbestift etc. i et forsøg på at vinde hendes gunst igen. Hun forsøger at række Mona en hjælpende hånd ud af det besatte, overfladiske liv. Hun ender med at blive myrdet.
Magnus: Har kort hår, skægstubbe, bakkenbarter, går i skovhugger-tøj og ryger Camel. Har også selv skiftet efternavn, fra Pedersen til Nemo. Ligesom Mona er han ekstrem overfladisk, og han har en stor skræk for at prutte i offentligheden eller bare sammen med Mona. Han bliver Monas kæreste og planlagte ægtemand. De mødtes på den bar, Mona altid hænger ud ved. Deres 'kærlighed' er baseret på deres overfladiske kriterier, og de har knap nok noget at snakke om.
Da Mona bliver arresteret til deres bryllup, slår han uden omsvøb op med hende, og man hører ikke mere om ham.
Plastikkirurgen: Han er en faderlig figur for Mona. Han virker, som om han bekymrer sig for hende. Det er ham, der laver alle operationer på hende, fortæller hende alle informationerne og giver hende smertestillende bagefter. Han prøver også at påvirke hende til at få de mere 'naturlige' operationer - en mindre størrelse bryster, ingen silikone i brystvorterne etc. Mona er som hans teenagepige, der gør oprør og vil have tingene på sin egen måde.
Han ender med at give hende rabat, da hun skal have en mødom, fordi hun har været så god en kunde - et metafor for, at hun var været en god pige, der nu får hjælp, selvom hun ikke helt har råd.
Monas ydre verden, er en meget perfekt verden ifølge reklamerne og hvad Mona tror at andre gerne vil have. Monas indre verden er holdt klinisk da hun slet ikke kan forholde sig til tanker og følelser. Hun ser nærmest tanker og følelser som noget der bringer rod og uorden. Hendes lejlighed er et kopi af både hendes ydre og indre. Eks. Side 76 ”hun vil have et liv, hvor man aldrig sveder, men svæver, alfeagtige, transparente eksistenser”.
SletVera er modsætningen til Mona, ved at være et følsomt og varmt menneske. Hendes lejelighed er indrettet helt modsat Monas, med en masse ting og gardiner.
Magnus, som Mona skal giftes med til sidst er samme type som Mona. Han lever som hun et perfekt liv på overfladen.
Romanen er karakteriseret som en psykologisk bog, da den i høj grad drejer sig om Monas mentale tilstand.
Mona `Popcorn` Hansen 168 cm høj, vejer 50 kilo, er lys i huden og har sort pagehår. Hun går i matchende moderigtigt tøj, samt høj hælede sko. Bruger meget makeup, herunder rød læbestift. Derudover lider hun af en spiseforstyrrelse, der gør at hun har tvungne opkast jævnligt. Hun løber også meget, for at holde hendes sin vægt. Mona har ikke særlig stor selvtillid, derfor lever hun i hendes egen drømmeverden, og søger det perfekte ydre igennem plastikoperationer. Men også via Marlboro cigaretter og plastikposer Mona er meget overfladisk og ser på sin verden derefter. Mentalt er hun meget ustabil. Mona arbejder i en videoshop.
SletVera er Monas kontrastperson. Hun er buttet, har kommunefarvet hår, permanentet med små krøller, briller, også ryger hun. Derudover går hun i afvasket tøj, studerer teologi på tredje år og arbejder i Illum i fritiden.
Vera er vellidt, har en del venner(dette ser vi på cafeen, hvor mange spørger Mona om hun kender Vera). Hun hviler også mere i sig selv, men savner bare en kæreste. Som hun ser i Mona, formentlig grundet deres forskelligheder.
Magnus `Nemo` Pedersen er Monas Parallel person. Han har kort hår, bakkenbarter og skægstubbe. Derudover går han i skovhuggertøj og ryger Marlboro, Monas foretrukne mærke. Magnus har skiftet efternavn ligesom Mona. Han kan også godt lide at være i centrum, ses blandt andet ved at de begge mødtes under en dans på et bord. Magnus er også overfladisk ligesom Mona.
Carlsen er bestyrer i videoshoppen hvor Mona arbejder. Han er høj, stor og buttet. Men han er også glad, uskyldig og algod. Carlsen respekterer dem omkring sig som de er, og er meget flink mod Mona.
Plastikkirurgen er god ved Mona, han kan nok godt se det er helt galt med alle de plastikoperationer hun vil have. Han prøver igennem hele historien, at påvirke Mona til mere naturlige operationer og er meget bekymret for hende. Mona vælger altid det hun selv ville, og lader sig ikke overtale til andet.
Tandlægen, ligesom plastikkirurgen, prøver tandlægen også at overtale Mona til at gøre tingene mere naturlige. Men også her uden held.
Gør rede for romanens fortællertype og for fortællerens holdning til Mona.
SvarSletdet er jo en person bundene fortæller mener jeg i hvert fald altså man ser ikke mona særlig negativt nok mere en der er på en rejse til det perfekte ''jeg''
Sletdet er en personbundene fortæller.
SletFortællertypen er en 3.-persons fortæller, med indre synsvinkel, og som er bundet til Mona. Fortælleren refererer ikke til sig selv som Mona, men fortælleren forekommer ikke som en karakter fra selve historien, dog er fortælleren stadigvæk en selvstændig person. Det hele bliver fortalt med et indblik i Monas tanker, og det bliver ofte set fra Monas perspektiv, så man kan få en forståelse for hendes handlinger. Fortælleren har ikke fuld sympati for Mona, men den er hellere ikke imod hende. Det kan ses på scenen hvor Mona tager livet af Vera, og også på side 125, hvor der bliver vist at fortælleren har en holdning, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med Monas holdning.
SletDet er en 3 person fortæller, og den forholder sig neutralt i forhold til Mona.
Slet(Simon og Rasmus)
Plastic er skrevet i en 3.-persons fortæller. Fortælleren er neutral men man følger stadig monas handlinger, så man kan forstå hende.
SletFortælleren er en 3. persons fortæller som er bundet til Mona. Fortælleren går ind i hoved på Mona og beskriver hendes følelser og tanker
SletDet er en tredjepersons fortæller med indre synsvinkel. Man følger Mona gennem romanen og ser verden fra hendes perspektiv. Den forholder sig mere eller mindre neutral til Monas tanker, følelser og handlinger.
SletJeg ville umiddelbart ikke mene, at det er overensstemmende med forfatterens meninger. Bogen er nok nærmere skrevet for at gøre opmærksom på denne type mennesker, og som kritik mod mediernes urealistiske, sygelige skønheds- og livs idealer.
Fortællertypen er en 3-persons fortællertype, der er personbunden. Dette kan ses, ved at vi ser både Monas indre og ydre synsvinkler(s.17). Igennem hele historien, ser vi alt igennem Mona, både igennem tanker og følelser, specielt igennem hendes tvangstanker. I sidste kapitel (epilogen), starter det ikke med barbiefortællingen, men derimod, direkte til handlingen. Dette kan skyldes at Mona ikke jagter det perfekte mere, hendes ødelæggende selvbillede er væk.Fortælleren forholder sig neutralt i forhold til Mona, men nogen steder er der en vis skepsis overfor Monas gøren og laden se(s.109, 125)
SletRomanen er skrevet i 3. person fortæller. Man bliver virkelig oplyst om alle de fysiske ting omkring og med Mona, men man bliver også gjort vist i teksten at Mona er fysisk og ikke følsom. Jeg syns ikke at fortælleren har en holdning til Mona.
SletPlastisk er skrevet i 3. person fortæller, personbunden. Årsagen til at fortælleren er personbunden er at fortælleren forholder sig til Mona, hvad Mona tænker om sig selv og andre.
SletHvilke træk i personvalg og -karakteristik viser, at romanen er en typisk samtidsfortælling?
SvarSletDer ligger meget fokus på det ydre, frem for det indre. For Mona handler det mere om at se godt ud og fremstå smuk i andres øjne, end at imponere folk med hendes personlighed.
SletVera falder også over i det overfladiske, da hun vælger at farve sit hår som Monas, og klæde sig i samme tøj.
(Simon og Rasmus)
Mona er hovedpersonen i denne roman.
Sletden omhandler en pige der søger det perfekte ydre. hun vil ligne en barbie.
alt i alt mener jeg man har valgt denne romans fortælling ud fra 90'ernes virkelige verden, altså her mener jeg at mange piger har den drøm om at have det perfekte ydre og derfor får lavet skønhedsoperationer. hvilket også er tilfældet nu til dags. men på den anden side drenge forelsker sig i, hvad de ser og piger forelsker sig i hvad de høre. så på en måde kan man godt forstå at mange kvinder prøver at have det perfekte ydre.
Den har fokus på 90´ernes plastic kirurgi som præger 90´erne meget. Derfor han man valg at beskrive en person som Mona, der går så meget op i sit udsende. Det er meget ekstremt det hun gennem går for at opnå sit billed af at være perfekt.
SletDen måde som diskoteket er indrettet på, med den lange rektangulære bar i midten. Tøjet/barbie tøjet som hun beskriver, er typisk fra 1990’erne. Meget typisk også dem måde Veras lejlighed er indrettet på.
SletManden nede fra videoforretningen er også beskrevet som man så ud dengang. Måden som man har ”gemt” pornorummet helt bagerst i forretningen på fortæller også at det er dengang hvor det stadig var lidt forbudt.
Romanen har stor fokus på datidens (90'ernes) stigende interesse for plastickirurgi, samt mediernes nyskabte verdensbillede på, hvordan et ungt menneske skal opføre sig og se ud, hvis de skal være 'rigtige'. Plastikkirurgien vandt popularitet, og i dag er det brugt som aldrig før, akkurat som spiseforstyrrelser.
SletProblemstillingerne i romanens tid og nutidens er nogenlunde enslydende - unge mennesker forsøger den dag i dag stadig at ændre sin natur via uhyrlige slankekure, besættelse af mode og overdreven brug af plastikkirurgi.
Hovedpersonen Mona er med hendes lave selvtillid og jagt på det perfekte ydre, et perfekt emne til plastikoperationer. Igennem 90`erne, vandt kosmetiske operationer mere og mere indpas. Alle der havde råd og lyst til at blive ændret fysisk kunne blive det.
SletGør rede for romanens fortælleteknik og stil -inddrag herunder kapiteloverskrifterne og inddragelsen af ”filmiske” virkemidler
SvarSletForklar hvordan det afsluttende afsnit om Barbie skal forstås – s.129 – 130.
(Rasmus og Simon)
SletHvert kapital indledes med en fortælling om Barbie og Ken, som vi tror er et resume af hvordan kapitlet bliver.
"When you wish upon a star" er navnet på 2 kapitel, og det er også en kendt replik af selveste Hr Jesper Fårekylling i filmen Pinocchio.
Vi forstår det afsluttende afsnit sådan:
Nu er rollerne endelig blevet byttet om, om det er nu Barbie som leger med en Mona dukke. Hun klæder hende på i noget gennemsigtigt, så man kan se hendes perfekte krop, og kårer hende til Miss World.
Mona har nu opnået det hun altid har stræbet efter, at blive perfekt.
Mette Thomsen bruger en fortælleteknik, hvor hun får læseren til at blive i tvivl om, hvad der er virkelighed og hvad der er fantasi? Et gennemgående element i bogen er, at vi flyver ind i Monas fantasiverden, og det bliver aldrig fortalt hvornår fantasien begynder, eller slutter – det er op til læseren at finde ud af det. Det betyder også at mange af tingene og informationerne i bogen, bliver upålidelige. Der bliver f.eks. kun nævnt én gang i bogen, at Mona lever med sine forældre (se s. 91). Samtidig med at Thomsen benytter sig af denne stil, så springer teksten også konsekvent i tiden, uden at direkte fortælle hvor lang tid der er passeret.
SletKapitlerne er delt op i forskellige overskrifter, som kan relateres til selve handlingen i kapitlet. Det første kapitel ”Polaroids”, kan f.eks. hentyde til, at det er her hvor vi bliver introduceret til billedet af Mona, og den verden hun lever i. I det fjerde kapitel ”Spøgelser”, møder Mona et gespenst, og bliver indhentet af virkeligheden. I starten af hvert kapitel, er der også en kort tekst som handler om legetøjs-Barbie og Ken, og deres lykkelige verden – man kan argumentere for, at disse små bider af fantasi, er det som Mona ønsker at have.
I det sidste afsnit, fortsætter historien om legetøjet, men Mona er blevet byttet om med Barbie – hun har taget hendes plads. Nu er det Barbie som leger med en Mona-dukke. Det kan tydes som at Mona har opnået sit mål: at blive fuldstændig ligesom den lykkelige Barbie. Men selv om at hun fik opnået det perfekte ydre, har hun opgivet alt sit indre, og er blevet til intet andet end en dukke. Der er ingen dybde i hende, kun en overflade – hun er ligesom et legetøj, og ligesom legetøjet, så bliver hun smidt væk når folk er færdige med at bruge hende.
Man kan sige at der er brugt en fortælle teknik hvor forfatteren laver en samligning med virkeligheds- og fiktionsverdenen. I nogle tilfælde kan man godt blive lidt i tvivl om hvornår det er virkelighed og hvornår det er fantasi. Der er flere ”fancy” engelske overskrifter på kapitlerne, selv bogens navn er engelsk.
SletSide 129-130, er der hvor Mona i virkeligheden er en Barbie. Hun lever fuldt ud i den drømmeverden, at hun er Barbie, som har fået sine børn, hun lever det perfekte familieliv som Barbie og Ken gør. Hun er blevet en dukke.
Forfatteren springer i både tid og 'verden' - mellem den virkelige verden, Monas fantasi og Barbies perfekte plasticverden. Alle kapitlerne indledes med en kort sektion fra Barbies verden - en slags forfortælling om, hvad der sker i kapitlet, og Monas (Barbies) følelser omkring det.
SletKap. 2 - Polaroids
På side 17 står der midt på siden: ”Say cheese, Mona.” Noget der siges, når der tages et billede (f.eks. et polaroid billede). Et polarid er et billede, der bliver spyttet ud - så man hurtigt kan se, hvem og hvad Mona er.
Kap. 2 - When you wish upon a star
På side 49 nævner Mona Jesper fårekylling, som er kendt for udtrykket “when you wish upon a star.” Mona snakker om livet i indre by, og hendes ønske om at bo der.
Kap. 3 - True love
Mona og har Vera kysser og er sammen, og Mona føler hel, virkelig og til stede (side 74). Det føles ikke som de mænd hun tager med hjem fra hendes ynglings bar, men som rigtig ægte kærlighed - ”true love”. Mona forenes med sin diametrale modsætning Vera, og de to personligheder samles nu, for et kort øjeblik, i deres fælles krop. Dette er det eneste sted i helebogen hvor Vera/Mona er et helt menneske.
Kap. 4 - Spøgelser
Mona vil gerne langt væk fra Vera. Men der viser sig et spøgelse for hende i form af både Vera og Mona. Vera-spøgelset vil gerneforenes med Mona så de kan være en person, men Mona flygter fra 'spøgelset'.
Kap. 5 - Lykkeland
Mona møder Magnus Nemo, som hun forlover sig med. Hun slår også Vera ihjel. Det bliver sværere i dette kapitel for læseren at skelne mellem hvad der er virkelighed for Mona, og hvad der er hendes fantasi - hendes 'lykkeland'.
Kap. 6 - Happy-End
Mona har fået det hvide snit, og befinder sig nu i en lykkelig sindstilstand. Endelig er hun i reklameverden fyldt med tomme plasticposer. Hun lever i lykkelig uvidenhed og tror, at hun endelig er kommet til sit lykkeland. ”Hun er endelig flyttet til den indre by, også selvom det er i parker, der er ingen tvivl om at Mona er i lykkeland.” (S. 126). Selvom Mona i virkeligheden er posedame, er hun i sit hoved endelig perfekt.
Hvert kapitel af "Plastic", starter med en lykke historie med Barbie. Undtaget i epilogen. Dette mener jeg skyldes Monas higen efter det perfekte, og det har hun fundet til sidst, grundet hendes før så selvdestruktive adfærd, ikke er der mere. I det afsluttende afsnit om Barbie, er det Barbie der leger med en Mona dukke. Mener at det betyder Mona er lykkelig nu (ligesom Barbie), og at hun endelig har fundet ro omkring hendes liv.
SletKap. 1 - Polaroids: Mener denne titel skyldes, at første kapitel giver et nogenlunde billede af Mona, og hendes verden.
Kap. 2 - When you wish upon a star: Titlen er taget fra filmen Pinocchio, den referere til Jesper Fårekyllings sang. Titlen giver et meget godt billede, af kapitlet. Da det er her at vi hører om at Mona vil opdages, blive en stjerne.
Kap.3 - True Love: I dette kapitel elsker Mona og Vera, de er begge fyldt med ægte kærlighed til hinanden. Dette er det eneste øjeblik i historien hvor Mona føler sådan.
Kap. 4 - Spøgelser: I dette kapitel føler Mona at hun bliver jaget af spøgelser, dels socialforvaltningen, men specielt Vera, der er besat af Mona.
Kap. 5 - Lykkeland: Her bliver Mona opdaget (lille rolle i film). Hendes operationer er færdige. Hun møder Magnus Nemo, og de bliver kærester. Hun slår det forstyrrende element Vera ihjel. Alt dette skaber et lykkeland.
Epilogen - Happy-End: I sidste kapitel bliver Mona, endelig lykkelig. Nu er hun perfekt. Uvidende omkring hvad der egentligt er sket med hende.
At hun har fået det hvide snit, hendes plastikoperationer er falmet, og hun går på gaden som posedame.
Giv en forklaring på, hvad Mette Thomsen vil opnå med sin fortælling om Mona Hansen. Budskabet?
SvarSletHendes hovedbudskab kan være at give unge mennesker et indblik i den verden som spreder sig, og at selvom man stræber efter det perfekte, kan man ende som man ikke har regnet med og stadigvæk opnå selverkendelse.
Sletdet endelig svar på dette mener jeg at man ikke kan blive perfekt uanset hvad. plastic operationer eller ej.
SletBudskabet er at man skal acceptere sig selv for den man er, og at jagten på det perfekte udseende ikke er alt man skal opnå i livet for at blive lykkelig.
SletMette Thomsen demonstrerer gennem Monas handlinger, at hvis man bliver fikseret på at pynte sit ydre, på bekostning af sit indre, så bliver man til sidst hul indvendig. Mona kommer tættere og tættere på sit ”perfekte jeg”, og da hun endelig kommer i en sindstilstand hvor hun har fundet lykke, så stemmer virkeligheden ikke overens med den fantasiverden som Mona har bygget til sig selv.
SletBudskabet kan tolkes som, at man ikke skal ofre sit personlige ”jeg”, for at overfladisk ”jeg”, i håbet om at opnå det perfekte liv.
De unge skal ikke prøve at ligne nogen andre, men de skal stole på sig selv og have selvtillid. Man skal ikke se nogen andre perfekte, man skal se sig den perfekte. Mona synes altid at Barbie var den perfekte og har været gennem flere operationer for at ligne hende, men det endte jo dårligt, så hun kunne ikke opnår sit mål.
Slet(Simon og Rasmus)
Sletselvom man ændre på sit ydre, og prøver at opnå perfektion er det ikke nødvendigvis lykke man finder.
Desuden skal du være glad for den du er, og ikke skjule dig bag en masse indgreb, det er farligt og kan ende galt, så du selv ender som en dukke, der skal have klædt tøj på!
Tror Mette Thomsen prøver at skrive en bog, der sætter fokus på om er er rigtigt eller forkert at lave om på ens naturlige krop. Få en debat igang omkring Plastic kirurgi.
SletRomanens budskab er at gøre opmærksom på problematikken ved nutidens overfladiske stræben efter det perfekte, samt den stigende tildens med at ændre sit medfødte, naturlige udseende ad den kosmetiske vej.
SletForfatteren har skrevet en samfundskrittisk roman med henblik på at kritisere mediernes urealistiske livs- og verdens idealer, og hu bruger Mona som et eksempel på, hvor galt det kan gå.
Budskabet er hvor langt ud et menneske kan komme. Hvor let vi kan blive offer for idoler og hvordan kroppen kan blive det store mål i livet. Hvor let det er at invaliderer sig selv i sådan en grad, at man laver sig selv om så man passer ind, i stedet for at ændre omgivelserne så de passer til en. Den handler om lav konfrontations evne og meget lavt selvværd og psykisk ubalance.
SletTror Mette Thomsens budskab er, at man skal være sig selv, og andres syn på en, ikke er ligeså vigtigt, som at være i psykisk balance med sig selv. Men budskabet er også, at diverse kosmetiske indgreb, ikke er afgørende for om man er lykkelig eller ej. Men det er ens eget selvbillede, der er det vigtigste.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletalt er ligegyldigt nu. der er blevet trådt på Mona's indre hun er helt magtesløs. ( hun spiste aldrig kage men det gør hun nu ). det kan da os være lige meget hvordan hun ser ud når hun er endt op med ti-tolv andre sociale tabere / hjemmeløse. Mona leger med barbie som skal forestille at være hende selv. hun bygger barbien med meget lidt tøj så man kan se hende perfekte krop. hun kan selv bestemme om hun ska være gravid eller ej. hun kan bare åbne og lukke maven som hun lyster. der er intet klamt ved det for der er intet blod...
SvarSlet