I skal nu besvare de 10 opgaver, der står som kommentarer til dette opslag - meningen
er, at alle her skal nå at besvare alle 10 opgaver. Dette har I en lektion i
dag til, og I har sørme også de tre lektioner i morgen til det.
Fordelen ved 10 forskellige opgaver er, at det så ikke
er så uoverskueligt – at man kan koncentrere sig om én delopgave, før man går
videre til den næste.
Mange af pointerne i analysen har vi
måske allerede fået frem i chatten – men når I skal besvare spørgsmålene her,
skal jeres tolkninger jo understøttes af tekststeder, citater, der viser det I
vil have frem. Skriv endelig citaterne ned i forbindelse med jeres påstande =
jeres analyser. Så det vigtigste her er måske i ligeså høj grad nærlæsningen af
teksten – den måde I bruger teksten på til at dokumentere jeres iagttagelser.
Jeg vil opfordre jer til IKKE at kigge hinandens
indlæg igennem – bare skriv jeres egne svar. Vi HAR nu været igennem den
proces, hvor vi inspirerer hinanden, får åbnet op for forståelsen af romanen –
nu handler det om at få formidlet jeres egen forståelse af romanen samt ikke
mindst bruge en nærlæsning til at dokumentere denne forståelse/fortolkning.